Categories
udendørsmaling

beton og fliser

På cementholdige bygningsmaterialer er det vigtigt at bruge såkaldte alkaliefaste malinger.
Lady Vegg er alkaliefast og egner sig derfor til disse underlag.
Se, hvilke produkter du skal bruge:
interiørmaling, grundmaling, vægmaling, rengøringsmidler. 

BEHANDLING AF TIDLIGERE MALET BETON ELLER PUDS
Fremgangsmåde:

  • Rengør overfladen med Jotun Husvask. Det er vigtigt at få fjernet sæberester efter rengøring, brug derfor godt med vand til dette.
  • Ved behov slibes overfladen let med fint sandpapir. Fjern slibestøvet.
  • Påfør derefter 2 strøg Lady Vegg i den ønskede variant og glansgrad.

MALING AF UBEHANDLET BETON ELLER PUDS
Fremgangsmåde:

  • Løse stykker, sandkorn og støv fjernes.
  • Spartl med Jotun Letspartel Grov eller Medium. Spartelen kan fylde huller på indtil 30 mm. Husk at tykke spartellag forlænger tørretiden. Ved ekstra store huller bør man lægge spartelmassen på i flere lag, og lade den tørre mellem hver gang. Jotun Letspartel Medium er et godt alternativ, fordi den er lettere at arbejde med.
  • Slib ujævnheder og fjern slibestøvet.
  • Spartl et lag med Jotun Gipspladespartel eller JotunLetspartel Medium for, at overfladen ikke bliver for ru. Slib og fjern slibestøvet.
  • Påfør derefter 2 strøg Lady Vegg i den ønskede variant og glansgrad.

OVERFLADEBEHANDLING AF KALKET BETON
Fremgangsmåde:
En overflade af kalket beton skal grundes før videre overfladebehandling. 

  • Børst løstsiddende kalk væk.
  • Grund med Jotun Heftgrunning oliebaseret.
  • Påfør derefter 2 strøg Lady Vegg.

MALING AF KERAMISKE FLISER (glaserede og uglaserede)
Fliser, som ikke udsættes for stor belastning med vand, kan males. Typisk brug er over køkkenbordet.
Fremgangsmåde:

  • Rengør med Jotun Husvask for at fjerne sæbe- og fedtrester m.m.
  • Glaserede fliser slibes matte med fint slibepapir. Slibestøvet fjernes.
  • Behandles med Jotun Heftgrunning oliebaseret eller vandfortyndbar.
  • Mal 2 strøg med Lady Interiør Tre 15/40/80 eller Lady Tre og Panel 15/40/80.